Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:22:37 PM

Tab dig på maven - se resultater og få en flad mave

Mange overvægtige døjer især med fedt på maven og jeg er desværre ingen undtagelse. Uanset hvor stor eller lille, jeg er, har jeg altid noget fedt tilbage på maven, som jeg godt kunne tænke mig at komme af med. Problemet er blevet værre efter, jeg har været gravid (mon ikke der er mange, der kan nikke genkendende til det?), hvor mine mavemuskler jo nærmest er ikke-eksisterende.

Efter min første graviditet gik jeg til noget træning og min træner (som også var fysioterapeut) fortalte mig, at jeg på en nem måde ville kunne vurdere om mit fedt på maven kunne trænes væk eller om det skulle spises væk ved at spise sundere. Hun sagde, at hvis jeg trak maven ind, ville det stykke, maven blive trukket væk være det mave, der ville forsvinde, hvis jeg begyndte at træne mine mavemuskler. Det resterende mave ville være det, jeg kunne få væk ved at ændre min kost. Det var tydeligt for mig, at jeg skulle arbejde både med at træne mine mavemuskler og med at lægge min kost om. Jeg kom aldrig ret langt med det før, jeg endnu engang blev gravid og nu sidder jeg her 4 mdr. efter endt graviditet med en større mave end sidst, så nu skal der gøres noget. Hvad kan jeg så gøre?

Som nævnt tidligere er der to ting, der kan gøres:

  • Sundere kost
  • Træning af mavemuskler

Sund kost - første skridt til en flad mave

For mange med en lidt hektisk hverdag kan det være svært at overskue at skulle igang med motion og derfor er det godt at vide, at der også kan gøres noget mht kost for at få en flad mave. Faktisk vil du se de største forandringer med din mave på baggrund af dine ændringer af kosten.

Helt basalt har vi i dag nemt ved at spise en masse fødevarer, der giver os en oppustet mave. Det er typisk de fødevarer, der er nemme at købe, hvis man lige skal have noget hurtigt og nemt med på farten. Det kan f.eks være sodavand, slik eller en kage. Alene det at have en oppustet mave, får din mave til at se stor ud også selvom det ikke som sådan skyldes fedt på maven.

Gode kostråd, som er nemme at følge

Jeg følger selv 4 gode kostråd for at få en fladere mave:

  1. Spis bønner og linser i stedet for ris, pasta, kartofler, brød og andre kulhydrater
  2. Alle større måltider skal indeholde bønner/linser, grøntsager og kød
  3. Drik masser af vand
  4. Spis ikke frugt

Bønner og linser har et lavt glykæmisk indeks, dvs de går langsomt i blodet. Lidt teknisk sagt er bønner og linser af den type kulhydrater, der hedder komplekse kulhydrater.

Alle større måltider skal indeholde bønner/linser, kød og grøntsager for at holde din forbrænding oppe. Din forbrænding vil stige bl.a, fordi din krop skal bruge meget energi på at få energien fra bønnerne og linserne ud i kroppen. Når du holder din forbrænding oppe, vil din krop på et tidspunkt forbrænde fedt og du vil derved tabe dig. Hvis du får trang til at spise mellemmåltider, skal du naturligvis holde dig fra de usunde fødevarer. De vil for det første gøre dig oppustet og de vil på sigt sætte sig som yderligere fedt på din mave. Spis i stedet lidt grøntsager eller lidt kød.

Vand hjælper kroppen med at komme af med affaldsstofferne, men også vand har en sidegevinst. Du får nemlig pænere hud af at drikke vand. Jeg har selv en ret sød tand og det skader ikke at drikke op til en halv liter light produkt hver dag. Vær dog opmærksom på, at din mave vil blive oppustet, hvis du f.eks vælger at drikke sodavand.

Vi ved jo, at frugt er sundt, så derfor kan det sidste punkt virke lidt underligt at skulle overholde for at tabe sig, men frugt indeholder frugtsukker og er af den grund ikke tilladt at spise i den her forbindelse.

Træning af mavemuskler - nemme øvelser til hverdagen

Mange af os glemmer at få trænet mavemusklerne til hverdag og derfor kan det være svært helt at få den flade mave, vi ønsker os også selvom vi har ændret kosten. Mange forbinder træning af f.eks mavemuskler med en masse besvær, dyre abonnementer i fitnesscentre eller indkøb af dyrt fitnessudstyr, men det er faktisk muligt at lave effektive maveøvelser helt gratis og uden besvær.

Effektive maveøvelser uden dyre indkøb

Jeg har det med træning, som jeg har det med slankekure - det skal være nemt ellers bliver det ikke til noget. Derfor bruger jeg selv to effektive maveøvelser til at træne min mave:

  1. Maveøvelser på stol
  2. Katten

Maveøvelser på stol Denne øvelse er nem at gå til uanset om du er på job eller hjemme.

  1. Sæt dig på en stol
  2. Skub numsen frem og læn dig lidt tilbage i stolen
  3. Løft knæene op til brystet
  4. Sænk derefter benene ned igen til fødderne er lige over gulvet
  5. Gentag så mange gange, du kan og slap så af ca 1 min før du klør på igen

Katten Den her øvelse er vi vist mange, der har prøvet en afart af i skolen og den er utrolig effektiv.

  1. Stil dig på alle fire og hold ryggen lige samtidig med, du kigger en smule nedad
  2. Pust alt luft ud af dine lunger samtidig med, du trækker navlen helt ind (jeg plejer at tænke på det som om, jeg trækker navlen helt ind til rygraden)
  3. Hold vejret og maven på denne måde i 8-12 sekunder
  4. Træk derefter vejret ind gennem næsen og pust langsomt ud, før du igen trækker vejret ind gennem næsen og gentager øvelsen
  5. Gentag øvelsen 10 gange
Relaterede Links fra artiklen
Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail
8. July 2015 20:41 Anita siger:
Hejsa er ny på siden, og vil prøve din kur her, da jeg skal have et hurtigt vægttab på min. 10 kg forud for en operation. Jeg vil dog lige spørge om det er ok at spise bær ? Eks. blåbær, hindbær jordbær osv. Her tænker jeg som snack når lysten kommer.
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Maria, Jeg kan sagtens forstå dit spørgsmål, for umiddelbart vil man jo indtage færre kalorier ved ikke også at spise bønner/linser. Bønnerne og linserne er det, man kalder langsomme kulhydrater eller polysakkarider og det betyder, at de er sværere for kroppen at optage. I den tid, det tager kroppen at optage bønnerne og linserne, sætter den din forbrænding op. Derfor er det bedst, du så vidt muligt spiser bønner eller linser til alle måltider. Ud over, at de sætter din forbrænding op, hjælper bønnerne og linserne også med at holde dit blodsukker stabilt. Det er naturligvis godt at have stabilt blodsukker sådan set i forhold til din krop, men et stabilt blodsukker gør også, at du ikke så nemt lige springer på en Snickers el. lign. :) Jeg betragter slet ikke kuren som paleo-agtig. Det er rigtigt, at du skal undgå mælkeprodukter og andre former for kulhydrater end bønner og linser, men du må meget gerne spise f.eks grønne bønner (bælgfrugter) og ærter. Desuden er det ikke vigtigt, hvilken type proteiner, du indtager og hvordan de er produceret. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Line siger:
Tak for et godt indlæg, jeg har nu prøvet kuren i et par dage og kan mærke at min sult forsvinder med bønnerne. Jeg er dog ikke nået til at tabe mig på maven endnu, men jeg kan se det kommer. Jeg har tabt mig omkring 1,7 kg over de sidste 2½ dag. Det er dælme effektivt.
 
26. April 2015 21:22 Anja siger:
Jeg synes det er svært at tabe det flæsk der sidder midt på maven. Ingen tvivl om at kuren virker, jeg kan se at jeg taber mig i ansigtet og på numsen, men maven vil ikke helt med. Er der mere jeg kan gøre?
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Anja, Vi kan desværre ikke helt styre præcist hvor vores fedt skal ryge, men holder du fast i kuren, skal du også nok tabe dig på maven. Ud over det vil jeg helt klart anbefale dig at lave lidt maveøvelser. Når du styrker dine muskler, vil de være med til at øge din forbrænding, hvorved du vil tabe mere fedt (dog ikke nødvendigvis på maven). Ud over det vil dine mave også komme til at se fladere ud og den vil blive mere fast.
 
26. April 2015 21:22 Anja siger:
Hej Sanne, Tak for dit svar, jeg var godt klar over at man ikke helt selv kan styre det. Jeg tror nok også at når man begynder at tabe sig, så forsvinder det lige hurtigt over det hele, det kan bare være at laget af fedt på maven er meget større end alt det andet. Så det er naturligt det sidste der fjernes.
 
26. April 2015 21:22 Lotte siger:
Anja: Du har ret i man ikke selv kan styre det, men maveøvelser vil give meget, da det arbejder med muskulaturen i maven og dermed bliver de stærkere, det forbrænder fedt på din mave og styrker dine mavemuskler. Jeg tabte mig 9½ kilo sidste efterår og det passer med at det giver ca. et helt nummer ned i tøj - også i livet. Så det er helt klart at man taber sig overalt, også på maven.
 
26. April 2015 21:22 Gianna siger:
Hold da op! Jeg har lige prøvet den med stolen, og blev helt sur over at man ikke lærte det i folkeskolen? Den er jo meget mindre kompliceret end den med at ligge på ryggen og løfte sig selv op, og så gør det heller ikke ondt i ryggen! Mit eneste problem er lidt, at mavsen er lidt for stor til at kan løfte benene helt op(!), men jeg kunne dog mærke effekt med det samme! :)
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Ja, den er god ikk' :-) Det samme med "katten", den virker også. Jeg har eksperimenteret lidt med at sidde på min kontorstol og gøre det, se om jeg kan ramme de samme muskler som når jeg er på gulvet, men det er ikke helt det samme. Dog ikke uden effekt.
 
26. April 2015 21:22 Line siger:
Jeg må straks til at prøve de maveøvelser når jeg kommer hjem fra arbejde. Det lyder nemt og spændende. Glæder mig til at se hvor effektivt det er.
 
26. April 2015 21:22 Maja siger:
Hej. Vildt god side.. Længe vil jeg gerne tabe Mig , men jeg er DESVÆRRE en der skal have en uge skema , så jeg ved præcis hvad jeg skal handle ind og lave til aftens mad. Jeg er studerne og har ikke penge til alle mulige kost vejleder osv, så nu det her en af mine sidste muligheder .. Er der nogle som kunne tænke sig at ligge et skema for mig , nogle ider til sund kost og så lave det som "et skole skema" agtig noget .. Ved det lyder dumt jeg gør det her inde , men kan se i er nogle stykker der har været det samme igennem som mig så håber en eller anden engel har tid og lyst til at hjælpe mig.. Mvh den fortvivlede
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Maja, Jeg tror bestemt ikke du er den eneste der vil have det på skema form. Jeg vil anbefale du følger et skema til at starte med, herefter har du en føling med kuren og du kan selv styre din daglige kost. Jeg har en enkel kostplan her: <a href="http://www.effektivkur.dk/slankekur-med-kostplan-gode-rad-til-en-nem-kostplan/" title="nem kostplan" rel="nofollow">Nem kostplan</a>. Hvis du synes der er for vanskelig så spis det samme til hver måltid, det er ikke super inspirerende men det virker :-). Kan godt huske hvordan det var at være studerende, det er en skam at de sunde fødevarer koster meget mere end de usunde. Hvis du kører surt i det eller er i tvivl om hvad du skal spise, kan du altid henvende dig her - her er masser der har været igennem det samme som dig.
 
26. April 2015 21:22 Maria siger:
Det lyder spændende.. :) Dine anbefalinger i forhold til kost lyder lidt paleo-agtig? Så derfor er jeg interesseret i at vide om du mener, at linser og bønner skal indgå i alle måltider? F.eks aftensmaden? Ville man ikke tabe sig mere effektivt just med kød og grøntsager? :)
 
26. April 2015 21:22 Maria siger:
Jeg synes kuren lyder interessant. Jeg er dog interesseret i at vide, hvad morgenmaden består af/ kan bestå af?
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Maria, Ligesom de øvrige måltider skal morgenmaden også bestå af bønner/linser, grøntsager og proteiner (f.eks kød eller æg). Min egen morgenmad består tit af linser, æg og grønne bønner. Linserne har jeg kogt dagen i forvejen (eller et par dage i forvejen), så dem varmer jeg hurtigt i microovnen et par minutter sammen med de grønne bønner, som jeg tager direkte fra fryseren. Æggene er hurtigt lavet og dem kan du også lave i forvejen, hvis du vil spare tid. Alternativt kan du f.eks spise tun. Det er meget saftigt og gør det lidt nemmere at skulle spise bønner eller linser. Har du lidt mere tid, kan du f.eks lave en amerikansk morgenmad med røræg, bacon, baked beans og stegte tomater. Det smager fantastisk :) Jeg har lagt nogle forslag ind på morgenmad her på siden. Kig nederst og klig på 'Morgenmad' linket. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Linda siger:
Hej, tak for super info, havde egentlig altid troet at man bare skulle spise masser af frugt og grønt, så det var da lidt af en øjenåbner. Det er måske derfor jeg ikke kan få bugt med det sidste maveflæsk, selvom jeg egentlig synes jeg spiser sundt. Glæder mig til at komme igang med øvelserne.
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Linda, Jeg håber, du vil dele dine fremskridt med os her på siden :) Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Hannah siger:
Jeg tænkte på, hvor lang tid vil gå før, man kan begynde at se forandring? :-)
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Hannah, Jeg tror det er forskelligt fra person til person om hvornår man kan se forandringer. De fleste jeg hører fra ser det indenfor to døgn (personligt ser jeg det hver morgen, dvs. hvert døgn)
 
26. April 2015 21:22 Sarah siger:
Hej jeg spiser en nopo hver 3 timer dov ikke efter kl 19:00 der spiser jeg entet efter hver nupo jeg tar drikker jeg noget hvad en halv time efter og har tabt mig ca 5 kg på det mit poblem er nu bare at mit vægt er gået i stå jeg taber mig ikke mere hvad skal jeg gøre altså jeg bevær mig Helle tiden er rengøring vanvittige så der er Helle tiden gang i mig hvordan kan jeg få min forbrænding igang igen
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Sarah, Hvis jeg var dig, ville jeg faktisk lægge Nupo på hylden. Gennem Nupo får din krop sikkert, hvad den har brug for, men jeg tvivler stærkt på, at kroppen i længden har godt af pulverkure. Din krop skal have noget at arbejde med og det er faktisk derfor, jeg tror dit vægttab er gået i stå. Hvis din krop føler, den sulter (og det gør den på en pulverkur), går den i forsvar og sætter din forbrænding og stofskifte ned. Dvs at dit vægttab stopper. Jeg vil i stedet anbefale dig, at prøve at følge kuren på denne side. Du må spise så meget, du vil - faktisk er det vigtigt, du ikke sulter dig selv. Dine måltider skal bare overholde 5 helt enkle og sunde regler. Du kan læse mere i denne artikel: <a href="http://www.effektivkur.dk/tab-dig-5-kg-hurtigt/" title="Tab dig 5 kg hurtigt" target="_blank" rel="nofollow">Tab dig 5 kg hurtigt</a> Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Martijin siger:
Kan man godt bruge de grønne bønner som ligger på frost?
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Martijin, Du må gerne bruge de grønne bønner fra frost, men kun som grøntsager. De tæller altså ikke for de bønner, du skal spise som dine kulhydrater. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Martijin siger:
Hej igen sanne jeg har lige købt nogen hvide bønner men i kulhydrat er den på 43,0 g er det ikke meget Navnet på posen er UNIFOOD hvide bønner hilsen Martin
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Martin, Du har helt ret i, at de indeholder mange kulhydrater. Det gælder faktisk for alle bønnerne. Forskellen er, at kulhydraterne f.eks i pasta er simple kulhydrater og de optages derfor hurtigt af kroppen. Kulhydraterne i bønner er komplekse kulhydrater med fibre og de optages langsomt af kroppen. Det er i høj grad dem, der er med til at holde din forbrænding oppe i så lang tid, fordi kroppen skal arbejde så meget på at optage dem. Så du skal endelig ikke blive forskrækket over mængden af kulhydrater - det er den gode slags. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Dorte Kror siger:
Hej Sanne! Har nogle spørgsmål ang. linser og bønner: Hvor lang tid kan de holde sig i køleskabet efter de er kogt. Har set 3 minutter morgenmad og vil høre om det KUN er hviderne, man må spise og ikke hele æg. Prøver at tage mig sammen til at gøre noget seriøst ved min overvægt. Vejer 84 kg og er 164 cm høj. Mange hilsener Dorte
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Dorte, Jeg håber, du er kommet godt igang? Bønner og linser kan holde sig ca 3-4 dage i køleskabet efter, de er kogt. Du må spise hele ægget, så hvis du hellere vil have det, er det bare helt i orden. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Maja Pilgaard Andersen siger:
Hej.. Super god side.. -dog forstår jeg ikke at du siger at frosne bønner ikke tæller som bønner, da det er bevist at frosne grøntsager (og bønner) indeholder mindst lige så mange af de vigtige vitaminer og mineraler og i mange tilfælde op til 3 gange så meget?
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Maja, Vi er helt enige, vi misforstår bare hinanden :-) Når jeg skriver om bønner skelner jeg mellem to typer. Den type bønner jeg siger man skal spise er de brune bønner som man fx. får i chili con carne - ikke den slags lange grønne bønner man spiser i salater. Frosne grøntsager er helt fine og som du skriver indeholder mindst lige so mange vitaminer som friske grøntsager. Det jeg mener er at i sammenhæng med denne slankekur tæller de ikke som den slags bønner man skal spise for at tabe sig.
 
20. April 2017 13:36 Cornelia siger:
Hej Sanne Jeg er ny på denne her side og ville gerne spørge dig om noget. Jeg er en pige i voksealderen (12 år), måler 140 cm og vejer 31,5 kg. Er jeg ved at blive overvægtig? Herved tilføjer jeg også lige at jeg er født i Sydkina, så det måske bliver lidt mere forstående at jeg ikke er så høj. Mvh en ny spørger
 
20. April 2017 13:41 Cornelia siger:
Hej Sanne Jeg er ny på denne side og jeg ville gerne spørge dig om noget. Jeg er en pige i voksealderen (12 år), måler 140 cm og vejer 31,5 kg. Er jeg på vej til at blive overvægtig? Herved tilføjer jeg også lige at jeg er født i Sydkina, så det måske kan blive lidt mere forstående at jeg ikke er så høj. Mvh Cornelia
 

Gratis Slankeskole

Annonce

Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.